Denne artikel udforsker forholdet mellem kulturpolitik og offentlig forvaltning gennem tre centrale forvaltningsparadigmer: Det klassiske bureaukrati, New Public Management (NPM) og New Public Governance (NPG). Artiklen argumenterer for, at disse paradigmer har formet kulturpolitikken og de værdier vi tilskriver kulturlivet på skiftende måder. Inden for det bureaukratiske paradigme prioriteres hierarkisk styring og ekspertise, hvilket har præget kulturinstitutionernes ledelse og kulturpolitikkens brug af armslængdeorganer. I NPM paradigmet er der fokus på markedsprincipper og effektivitet, og værdi måles gennem øget brug og brugertilfredshed. NPG fremhæver samarbejde og innovation og opfordrer til inddragelse af flere interessenter i kulturpolitikken. I NPG bliver værdi forstået som bidrag til komplekse samfundsproblemer. Gennem eksempler fra det danske kulturpolitiske landskab viser artiklen hvordan de tre paradigmer fremmer forskellige værdier og processer. Artiklen konkluderer desuden at værditilskrivning i kultursektoren også indbefatter styringspraksisser og samarbejdsformer.