Denne analyse handler om hvilken betydning reformpædagogik kan siges at have haft for etableringen af psykiatrien i skolevæsenet i Danmark 1940erne og 50erne. Konkret belyses to skolepsykiatriske praksisser i dels Århus, dels København. De ledende aktører var både del af pædagogiske, børnepsykologiske og psykiatriske og mødtes i pædagogiske netværk. Aktørernes virke og praksis havde forbindelse til det nye barnesyn, og som tog form med de nye pædagogiske idéers indtog i Danmark, nye pædagogiske eksperimenter, den psykologiske testningskultur, sociologiske forståelsers omsætning samt psykoanalysens fodfæste. Den pædagogiske historiske forskning har allerede vist forbindelseslinjerne mellem reformpædagogiske organiseringer, børnepsykologien og brugen af testningspraksisser i skolesystemet. Derimod er det ikke undersøgt, hvordan det reformpædagogiske korpus af idéer virkede ind på etableringen af skolepsykiatrien og børnepsykiatrien i det hele taget. De ledende aktører i etableringen af psykiatrien var fx involveret i skabelsen af Socialpædagogisk Forening i Danmark, og var aktive i debatten. Dette gjorde sig fx gældende i avisdebatter om prygl i skolen. Der argumenteres for, at etableringen af skolepsykiatrien kan derfor i det mindste på aktørplan siges i høj grad at være influeret af det nye børnesyn, der udvikledes i mellemkrigstiden. Etableringen fandt sted under professionelle konflikter om, hvordan børns problemer skulle vurderes, og hvilke handletiltag, der burde iværksættes. Materialet til analysen består af: avis- og tidsskriftsartikler, samt forvaltningsdokumenter, hvor aktørerne har deltaget med synspunkter på pædagogik, psykologi og psykiatri. Præsentationen drejer sig således om, hvordan reformpædagogiske forståelse fik betydning i etableringen af psykiatrien i skolevæsenet.