Om problemformuleringer i biblioteks-, dokumentations- og informationsvidenskab

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Standard

Om problemformuleringer i biblioteks-, dokumentations- og informationsvidenskab. / Hjørland, Birger.

In: Dansk Biblioteksforskning, Vol. 1, No. 3, 10.2012, p. 63-74.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Harvard

Hjørland, B 2012, 'Om problemformuleringer i biblioteks-, dokumentations- og informationsvidenskab', Dansk Biblioteksforskning, vol. 1, no. 3, pp. 63-74.

APA

Hjørland, B. (2012). Om problemformuleringer i biblioteks-, dokumentations- og informationsvidenskab. Dansk Biblioteksforskning, 1(3), 63-74.

Vancouver

Hjørland B. Om problemformuleringer i biblioteks-, dokumentations- og informationsvidenskab. Dansk Biblioteksforskning. 2012 Oct;1(3):63-74.

Author

Hjørland, Birger. / Om problemformuleringer i biblioteks-, dokumentations- og informationsvidenskab. In: Dansk Biblioteksforskning. 2012 ; Vol. 1, No. 3. pp. 63-74.

Bibtex

@article{b565584ba7a54a4abb766044c410e3c4,
title = "Om problemformuleringer i biblioteks-, dokumentations- og informationsvidenskab",
abstract = "Denne artikel er et opl{\ae}g om, hvad der er gode og frugtbare problemformuleringer i biblioteks-, dokumentations-og informationsvidenskab (BDI). Artiklen opbygger en dikotomi mellem selvst{\ae}ndige universitetsopgaver p{\aa} den ene side og common sense- behandlinger (eller ”fristile”) p{\aa} den andenside. Den grundl{\ae}ggende tese er, at al god forskning– og alle gode, selvst{\ae}ndige universitetsopgaver– begynder og slutter i fagets litteratur. Det atv{\ae}re professionel i et fag indeb{\ae}rer bl.a., at manrespekterer andre fag; kun derved tager man sig selvalvorligt som fagperson. BDI ses som et fag, der erteoretisk n{\o}dlidende og uudviklet. Ofte opfattes detfx som noget, der enten er en del af datalogien, ellersom noget, der forsvinder, n{\aa}r datalogerne harudviklet de n{\o}dvendige systemer. Eller det ses p{\aa}tilsvarende m{\aa}de som del af kognitiv videnskab, medievidenskab,litteraturvidenskab osv. Denne tilstandg{\o}r det sv{\ae}rere at lave gode problemformuleringer,men g{\o}r ikke s{\aa}danne mindre n{\o}dvendige. Enhverproblemformulering er - bevidst eller ubevidst - enpolitisk handling, der p{\aa} den lange bane er med til atbestemme BDIs udviklingsretning og fremtid.",
author = "Birger Hj{\o}rland",
note = "Denne artikel er publiceret i Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling issn 2245-2931. Grundet titelskift fra Dansk Biblioteksforskning issn 1604-7869 og BFI autoritetslisten er artiklen bibliografisk misvisende registret p{\aa} titel: Dansk Biblioteksforskning.",
year = "2012",
month = oct,
language = "Dansk",
volume = "1",
pages = "63--74",
journal = "Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling",
issn = "1604-7869",
publisher = "Danmarks Biblioteksskole Aalborgafdelingen",
number = "3",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Om problemformuleringer i biblioteks-, dokumentations- og informationsvidenskab

AU - Hjørland, Birger

N1 - Denne artikel er publiceret i Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling issn 2245-2931. Grundet titelskift fra Dansk Biblioteksforskning issn 1604-7869 og BFI autoritetslisten er artiklen bibliografisk misvisende registret på titel: Dansk Biblioteksforskning.

PY - 2012/10

Y1 - 2012/10

N2 - Denne artikel er et oplæg om, hvad der er gode og frugtbare problemformuleringer i biblioteks-, dokumentations-og informationsvidenskab (BDI). Artiklen opbygger en dikotomi mellem selvstændige universitetsopgaver på den ene side og common sense- behandlinger (eller ”fristile”) på den andenside. Den grundlæggende tese er, at al god forskning– og alle gode, selvstændige universitetsopgaver– begynder og slutter i fagets litteratur. Det atvære professionel i et fag indebærer bl.a., at manrespekterer andre fag; kun derved tager man sig selvalvorligt som fagperson. BDI ses som et fag, der erteoretisk nødlidende og uudviklet. Ofte opfattes detfx som noget, der enten er en del af datalogien, ellersom noget, der forsvinder, når datalogerne harudviklet de nødvendige systemer. Eller det ses påtilsvarende måde som del af kognitiv videnskab, medievidenskab,litteraturvidenskab osv. Denne tilstandgør det sværere at lave gode problemformuleringer,men gør ikke sådanne mindre nødvendige. Enhverproblemformulering er - bevidst eller ubevidst - enpolitisk handling, der på den lange bane er med til atbestemme BDIs udviklingsretning og fremtid.

AB - Denne artikel er et oplæg om, hvad der er gode og frugtbare problemformuleringer i biblioteks-, dokumentations-og informationsvidenskab (BDI). Artiklen opbygger en dikotomi mellem selvstændige universitetsopgaver på den ene side og common sense- behandlinger (eller ”fristile”) på den andenside. Den grundlæggende tese er, at al god forskning– og alle gode, selvstændige universitetsopgaver– begynder og slutter i fagets litteratur. Det atvære professionel i et fag indebærer bl.a., at manrespekterer andre fag; kun derved tager man sig selvalvorligt som fagperson. BDI ses som et fag, der erteoretisk nødlidende og uudviklet. Ofte opfattes detfx som noget, der enten er en del af datalogien, ellersom noget, der forsvinder, når datalogerne harudviklet de nødvendige systemer. Eller det ses påtilsvarende måde som del af kognitiv videnskab, medievidenskab,litteraturvidenskab osv. Denne tilstandgør det sværere at lave gode problemformuleringer,men gør ikke sådanne mindre nødvendige. Enhverproblemformulering er - bevidst eller ubevidst - enpolitisk handling, der på den lange bane er med til atbestemme BDIs udviklingsretning og fremtid.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 1

SP - 63

EP - 74

JO - Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling

JF - Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling

SN - 1604-7869

IS - 3

ER -

ID: 47063591