Elevers følelser i grundskolen er genstand for pædagogisk opmærksomhed i diskussioner om elevers trivsel, robusthed og sociale kompetencer. Den ideelle elev formår at balancere sit følelsesliv i relation til sine klassekammerater og bliver hjulpet på vej af Pyt-knapper og klasseregler. Men reglerne bliver ikke altid overholdt, og Pyt-knappen er ikke nødvendigvis det første valg, når klasserummets hverdag spidser til. Følelser kan synes uden for reglernes kontrol, og skam, stolthed og vrede sætter grænser og skaber forbindelser mellem elever i produktive forhandlinger. I denne artikel vises det, hvordan sådanne følelser i en 1. klasse tilskrives mening og bidrager til elevernes tilblivelsesmuligheder på komplekse måder, når klassens regler brydes og forhandles. Empirisk tager undersøgelsen udgangspunkt i observationer af 1.P’s hverdag, hvor korrektioner og forhandlinger af følelsesudtryk er i fokus