Nærlæsning
Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceeding › Book chapter › Research › peer-review
Standard
Nærlæsning. / Villadsen, Lisa Storm; Iversen, Stefan.
Retorik og metode. ed. / Stefan Iversen; Mette Bengtsson; Kristine Marie Berg. Samfundslitteratur, 2020. p. 29-48.Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceeding › Book chapter › Research › peer-review
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - CHAP
T1 - Nærlæsning
AU - Villadsen, Lisa Storm
AU - Iversen, Stefan
PY - 2020
Y1 - 2020
N2 - Nærlæsning er den form for retorisk kritik, der går tættest på sin analysegenstand.I en nærlæsning studerer kritikeren en retorisk ytring – typisk en tekst – nøje forat forstå dens udtryk som en kompleks helhed i en bestemt kontekst. I nærlæsninger analyseteksten omdrejningspunktet, og opmærksomheden på detaljer gør analyseninteressant at læse og tilfredsstillende at udføre. Den amerikanske kritikerStephen Howard Browne har formuleret fire antagelser, som nærlæsning baserersig på (Browne 2009): Den første antagelse – “rhetorical texts are sites of symbolicaction” (ibid.: 64) – fremhæver opfattelsen af tekster som rumlige fænomener medudstrækning i tid, og at tekster handler med og via sprog. Den anden – “formand content cannot be divorced” (ibid.: 64) – fastholder samhørigheden mellem enteksts udsagn (ide, argument, pointe) og dens udformning (komposition, stil osv.).Den tredje antagelse – “text informs context, and vice versa” (ibid.: 65) – udpegeret distinktivt træk for en retorisk nærlæsning, nemlig dens dobbelte blik på tekstog kontekst samt på forholdet mellem dem. Den fjerde – “rhetorical texts exhibitartistic density” (ibid.: 66) – peger på, at en nærlæsning har særlig opmærksomhedpå en retorisk teksts æstetiske kvaliteter og betragter den som en slags kunstværk.I dette kapitel udfolder vi disse antagelser, beskriver nærlæsningens særkenderog viser, hvordan den kan bruges i arbejdet med en nutidig dansk tale. Til sidstdiskuterer vi metodens styrker og svagheder.
AB - Nærlæsning er den form for retorisk kritik, der går tættest på sin analysegenstand.I en nærlæsning studerer kritikeren en retorisk ytring – typisk en tekst – nøje forat forstå dens udtryk som en kompleks helhed i en bestemt kontekst. I nærlæsninger analyseteksten omdrejningspunktet, og opmærksomheden på detaljer gør analyseninteressant at læse og tilfredsstillende at udføre. Den amerikanske kritikerStephen Howard Browne har formuleret fire antagelser, som nærlæsning baserersig på (Browne 2009): Den første antagelse – “rhetorical texts are sites of symbolicaction” (ibid.: 64) – fremhæver opfattelsen af tekster som rumlige fænomener medudstrækning i tid, og at tekster handler med og via sprog. Den anden – “formand content cannot be divorced” (ibid.: 64) – fastholder samhørigheden mellem enteksts udsagn (ide, argument, pointe) og dens udformning (komposition, stil osv.).Den tredje antagelse – “text informs context, and vice versa” (ibid.: 65) – udpegeret distinktivt træk for en retorisk nærlæsning, nemlig dens dobbelte blik på tekstog kontekst samt på forholdet mellem dem. Den fjerde – “rhetorical texts exhibitartistic density” (ibid.: 66) – peger på, at en nærlæsning har særlig opmærksomhedpå en retorisk teksts æstetiske kvaliteter og betragter den som en slags kunstværk.I dette kapitel udfolder vi disse antagelser, beskriver nærlæsningens særkenderog viser, hvordan den kan bruges i arbejdet med en nutidig dansk tale. Til sidstdiskuterer vi metodens styrker og svagheder.
M3 - Bidrag til bog/antologi
SN - 9788759335208
SP - 29
EP - 48
BT - Retorik og metode
A2 - Iversen, Stefan
A2 - Bengtsson, Mette
A2 - Berg, Kristine Marie
PB - Samfundslitteratur
ER -
ID: 245373211