Lars Løkkes nytårstale var som vore statsministres nytårstaler oftest er: sprogligt farveløs og næsten uden smag. Lix var som i et ugeblad, sætninger var hakket op med mængder af punktummer til mundrette bidder af næsten samme størrelse. Ingen huskbare vendinger eller billeder blev hængende. En ugegammel risalamande med minimal vanilje og uden kirsebær.