Kampen om eReolen: Biblioteker, bogmarked og framing af litterære kredsløb

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Standard

Kampen om eReolen: Biblioteker, bogmarked og framing af litterære kredsløb. / Grøn, Rasmus; Balling, Gitte.

In: Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, Vol. 5, No. 3, 11.2016, p. 53-68.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Harvard

Grøn, R & Balling, G 2016, 'Kampen om eReolen: Biblioteker, bogmarked og framing af litterære kredsløb', Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, vol. 5, no. 3, pp. 53-68.

APA

Grøn, R., & Balling, G. (2016). Kampen om eReolen: Biblioteker, bogmarked og framing af litterære kredsløb. Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, 5(3), 53-68.

Vancouver

Grøn R, Balling G. Kampen om eReolen: Biblioteker, bogmarked og framing af litterære kredsløb. Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling. 2016 Nov;5(3):53-68.

Author

Grøn, Rasmus ; Balling, Gitte. / Kampen om eReolen: Biblioteker, bogmarked og framing af litterære kredsløb. In: Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling. 2016 ; Vol. 5, No. 3. pp. 53-68.

Bibtex

@article{ee69ea39daeb4e6a859bfaf74a26904b,
title = "Kampen om eReolen: Biblioteker, bogmarked og framing af litter{\ae}re kredsl{\o}b",
abstract = "Digitaliseringen af bogmediet har radikalt forandret ellers stabile strukturer p{\aa} bogmarkeder verden over. Det g{\ae}lder ogs{\aa} i Danmark, hvor eReolen, folkebibliotekernes portal for e- og lydb{\o}ger, siden sin opstart i 2011 har aff{\o}dt en konstant og til tider ophedet debat mellem det litter{\ae}re kredsl{\o}bs akt{\o}rer. Debatten har forel{\o}bigt f{\o}rt til to genforhandlinger af modellen for bibliotekernes udl{\aa}n af digitalt litteratur, uden det er lykkedes at samle alle parter. Bogens digitalisering har s{\aa}ledes brudt den modus vivendi, som traditionelt har hersket mellem bibliotek og bogmarked, og {\textquoteright}kampen{\textquoteright} om eReolen er ogs{\aa} blevet et vigtigt slag i definitionen af rammerne for et nyt digitalt bogmarked – og bibliotekets rolle p{\aa} dette marked. Denne definitionskamp er emnet for herv{\ae}rende artikel, som med inspiration fra Ethnographic Content Analysis (Altheide & Schneider 2013) unders{\o}ger debattens perspektiver og argumenter. Der foretages en kortl{\ae}gning og analyse af debatten med henblik p{\aa} at blotl{\ae}gge de centrale frames der anvendes af debattens akt{\o}rer og hvordan disse frames definerer folkebibliotekets aktuelle og fremtidige rolle og legitimitet som litter{\ae}r institution p{\aa} det digitale bogmarked",
author = "Rasmus Gr{\o}n and Gitte Balling",
year = "2016",
month = nov,
language = "Dansk",
volume = "5",
pages = "53--68",
journal = "Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling",
issn = "1604-7869",
publisher = "Danmarks Biblioteksskole Aalborgafdelingen",
number = "3",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Kampen om eReolen: Biblioteker, bogmarked og framing af litterære kredsløb

AU - Grøn, Rasmus

AU - Balling, Gitte

PY - 2016/11

Y1 - 2016/11

N2 - Digitaliseringen af bogmediet har radikalt forandret ellers stabile strukturer på bogmarkeder verden over. Det gælder også i Danmark, hvor eReolen, folkebibliotekernes portal for e- og lydbøger, siden sin opstart i 2011 har affødt en konstant og til tider ophedet debat mellem det litterære kredsløbs aktører. Debatten har foreløbigt ført til to genforhandlinger af modellen for bibliotekernes udlån af digitalt litteratur, uden det er lykkedes at samle alle parter. Bogens digitalisering har således brudt den modus vivendi, som traditionelt har hersket mellem bibliotek og bogmarked, og ’kampen’ om eReolen er også blevet et vigtigt slag i definitionen af rammerne for et nyt digitalt bogmarked – og bibliotekets rolle på dette marked. Denne definitionskamp er emnet for herværende artikel, som med inspiration fra Ethnographic Content Analysis (Altheide & Schneider 2013) undersøger debattens perspektiver og argumenter. Der foretages en kortlægning og analyse af debatten med henblik på at blotlægge de centrale frames der anvendes af debattens aktører og hvordan disse frames definerer folkebibliotekets aktuelle og fremtidige rolle og legitimitet som litterær institution på det digitale bogmarked

AB - Digitaliseringen af bogmediet har radikalt forandret ellers stabile strukturer på bogmarkeder verden over. Det gælder også i Danmark, hvor eReolen, folkebibliotekernes portal for e- og lydbøger, siden sin opstart i 2011 har affødt en konstant og til tider ophedet debat mellem det litterære kredsløbs aktører. Debatten har foreløbigt ført til to genforhandlinger af modellen for bibliotekernes udlån af digitalt litteratur, uden det er lykkedes at samle alle parter. Bogens digitalisering har således brudt den modus vivendi, som traditionelt har hersket mellem bibliotek og bogmarked, og ’kampen’ om eReolen er også blevet et vigtigt slag i definitionen af rammerne for et nyt digitalt bogmarked – og bibliotekets rolle på dette marked. Denne definitionskamp er emnet for herværende artikel, som med inspiration fra Ethnographic Content Analysis (Altheide & Schneider 2013) undersøger debattens perspektiver og argumenter. Der foretages en kortlægning og analyse af debatten med henblik på at blotlægge de centrale frames der anvendes af debattens aktører og hvordan disse frames definerer folkebibliotekets aktuelle og fremtidige rolle og legitimitet som litterær institution på det digitale bogmarked

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 5

SP - 53

EP - 68

JO - Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling

JF - Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling

SN - 1604-7869

IS - 3

ER -

ID: 164346936