Oprettelsen af læringscentre på folkebiblioteker signaliserer, at bibliotekerne udvider deres aktiviteter og integrerer et nyt koncept i deres selvforståelse og målsætninger. Kernen i det nye koncept er den systematiske formidling af viden og kompetencer, hvor biblioteker hidtil for det meste har stillet information til rådighed. Formålet med artiklen er at beskrive de elementer, der kunne være karakteristiske for læring og læringscentre i biblioteksregi. Der argumenteres for tesen, at ideen om åbne læringscentre i skole- og uddannelsessammenhæng hovedsagelig bygger på en differentiering og videreudvikling af den traditionelle diskurs om undervisning; folkebiblioteker råder ikke over samme referenceramme; de bliver derfor nød til udvikle et for dem nyt og ukendt koncept. Det dialogiske princip, biblioteket som nærmeste udviklingszone og den gensidige anerkendelse er rammen for læringsaktiviteter på folkebiblioteket. Aktiviteterne skal grundlæggende struktureres med udgangspunkt i begrebet den sociale kapital.