Denne ph.d.-afhandling er et filosofisk studie af mindfulness meditation. I de sidste to årtier har mindfulness indtaget en iøjnefaldende position i det mainstream kulturelle liv i Danmark samt i andre europæiske lande og resten af verden. Faktisk er det svært at overdrive, hvor meget mindfulness i dag gennemsyrer næsten alle aspekter af det moderne samfund i både den private og offentlige sfære.

Parallelt med denne slående udvikling har der blandt filosoffer og psykologer, som arbejder med emnet bevidsthed, været en langvarig og udbredt tendens til at argumentere for, at der er vigtige ligheder mellem mindfulness og den filosofiske tradition kaldet fænomenologi. I denne afhandling argumenterer jeg imod forskellige forsøg på at ligestille og sammenblande fænomenologi og mindfulness. Jeg foreslår at vende opmærksomheden væk fra det smalle fokus på spørgsmålet om, hvorvidt de to er lignende "første-persons metoder" til at studere bevidsthed. I stedet vil jeg forsøge at bruge fænomenologien til at forstå mindfulness, om end som del af en bredere filosofisk samtale som inkluderer stemmer fra nabodiscipliner som bevidsthedsfilosofi, Buddhistisk filosofi og en aktivisme.

Artikel 1 er en kritik af mange nylige forsøg på at betragte fænomenologien som en type af(mindfulness) meditation, forstået som en slags ikke-dømmende, åben og modtagelig opmærksomhed mod bevidstheden i nuet med det formål at kunne lave en detaljeret beskrivelse af bevidstheden selv. Min medforfatter Dan Zahavi og jeg fokuserer hovedsageligt på Husserls metodiske værktøjer epoke og reduktion, da vi mener, at sammenligninger mellem fænomenologi og mindfulness ofte misforstår disse centrale metodiske koncepter.

Artikel 2 er en kritisk diskussion af centrale påstande i litteraturen om mindfulness og selvbevidsthed. Ifølge nogle buddhistiske tænkere og filosoffer, samt flere moderne fænomenologiske filosoffer, er mindfulness ikke en form for introspektion, refleksion eller meta­kognition (tænke på at tænke). Mindfulness involverer snarere en intensiveret form af, hvad fænomenologer kalder præreflekterende selvbevidsthed, og buddhistiske filosoffer kalder refleksiv bevidsthed (svasemvedana). Jeg gør nogle indsigelser mod denne ide. Derefter argumenterer jeg for, at udover de to former for bevidsthed der typisk diskuteres i litteraturen, som er reflekterende og præ-reflekterende selvbevidsthed, er der er en ekstra form for selvbevidsthed, som er tæt forbundet til det faktum, at opmærksomhed er en aktiv proces. Jeg mener, at det ville være et positivt bidrag til det teoretiske studie af mindfulness at fokusere på denne ekstra form for selvbevidsthed. Jeg udvikler disse ideer fra et fænomenologisk perspektiv.

I artikel 3 arbejder min medforfatter Jelle Bruineberg og jeg videre med nogle af de centrale temaer, som blev diskuteret i artikel 2: opmærksomhed og mental handling. Mange filosoffer mener, at bevidsthed ikke blot er en passiv handling, men selv er (eller kan være) aktiv.

Disse filosoffer afviser den såkaldte sandwichmodel for bevidsthed, hvor kognition ses som 'fyldet' mellem på den ene side opfattelse og på den anden side handling. Ifølge en populær måde at opdele intellektet er der to muligheder for dem, som afviser sandwichmodellen: enten er selve det at opfatte en aktivitet, som involverer kropslig handling, eller det er en aktivitet, fordi det involverer den mentale handling at give opmærksomhed. Vi mener dette er en falsk dikotomi og argumenterer for, at opfattelse gennem sanserne er det vi kalder 'embodied mental action'.

I artikel 4 rejser min medforfatter Dan Zahavi og jeg en kritik af nogle af de centrale teoretiske ideer og antagelser, som florerer i den globale mindfulness movement, eksemplificeret i teksterne af populærpsykologer, terapeuter og meditationsundervisere som Jon Kabat-Zinn (grundlægger af Mindfulness-based Stress Reduction) og Mark Williams, John Teasdale, og Zindel Segal (grundlæggere af Mindfulness-based Cognitive Therapy). De temaer vi særligt tager op er forholdet mellem bevidsthedsoplevelse og vurdering, intentionalitet (eller bevidsthed-verden relationen) og temporalitet – temaer som er dominerende i litteraturen om mindfulness og som fænomenologien har meget at sige om.