Litterær æstetisk oplevelse: Læsning, læseoplevelser og læseundersøgelser: en diskussion af teoretiske og metodiske tilgange

Research output: Book/ReportPh.D. thesis

Standard

Litterær æstetisk oplevelse : Læsning, læseoplevelser og læseundersøgelser: en diskussion af teoretiske og metodiske tilgange. / Balling, Gitte.

Danmarks Biblioteksskole : [Danmarks Biblioteksskole], 2009. 205 p.

Research output: Book/ReportPh.D. thesis

Harvard

Balling, G 2009, Litterær æstetisk oplevelse: Læsning, læseoplevelser og læseundersøgelser: en diskussion af teoretiske og metodiske tilgange. [Danmarks Biblioteksskole], Danmarks Biblioteksskole.

APA

Balling, G. (2009). Litterær æstetisk oplevelse: Læsning, læseoplevelser og læseundersøgelser: en diskussion af teoretiske og metodiske tilgange. [Danmarks Biblioteksskole].

Vancouver

Balling G. Litterær æstetisk oplevelse: Læsning, læseoplevelser og læseundersøgelser: en diskussion af teoretiske og metodiske tilgange. Danmarks Biblioteksskole: [Danmarks Biblioteksskole], 2009. 205 p.

Author

Balling, Gitte. / Litterær æstetisk oplevelse : Læsning, læseoplevelser og læseundersøgelser: en diskussion af teoretiske og metodiske tilgange. Danmarks Biblioteksskole : [Danmarks Biblioteksskole], 2009. 205 p.

Bibtex

@phdthesis{ab6c00b55ca84ab49791c035f0c2a245,
title = "Litter{\ae}r {\ae}stetisk oplevelse: L{\ae}sning, l{\ae}seoplevelser og l{\ae}seunders{\o}gelser: en diskussion af teoretiske og metodiske tilgange",
abstract = "I denne afhandling unders{\o}ges l{\ae}seoplevelser og deres kendetegn med henblik p{\aa} at kunne foretage empiriske unders{\o}gelser af f{\ae}nomenet. L{\ae}seoplevelsen indkredses dels teoretisk med afs{\ae}t i {\ae}stetisk teori, dels empirisk med afs{\ae}t i kvalitative interviews med voksne l{\ae}sere. L{\ae}seoplevelsen defineres teoretiske som en litter{\ae}r {\ae}stetisk oplevelse og empirisk som den italesatte l{\ae}seoplevelse.   Afhandlingen besvarer f{\o}lgende sp{\o}rgsm{\aa}l: Hvilken viden foreligger der om l{\ae}sning og l{\ae}seoplevelser p{\aa} grundlag af eksisterende l{\ae}seunders{\o}gelser?  Hvad er en l{\ae}seoplevelse og hvordan itales{\ae}ttes den?Hvordan kan man udvikle en unders{\o}gelsesstrategi, der i st{\o}rre grad end hidtil indkredser l{\ae}sningens kompleksitet, og som tager hensyn til l{\ae}sernes egne itales{\ae}ttelser af deres l{\ae}seoplevelse?  Indledningsvist indkredses viden om l{\ae}seoplevelser gennem en unders{\o}gelse af eksisterende l{\ae}seunders{\o}gelser og den udvikling, der er p{\aa}g{\aa}et inden for den litteratursociologiske l{\ae}seforskning i {\aa}rene fra 1945 til 2009. L{\ae}sning og l{\ae}sningens mange elementer er belyst p{\aa} forskellige m{\aa}der, alt efter hvilket form{\aa}l der har v{\ae}ret styrende for de enkelte unders{\o}gelser. Den viden, som fremkommer i en gennemgang af eksisterende unders{\o}gelser fremtr{\ae}der b{\aa}de fragmentarisk og mangelfuld, og kalder p{\aa} en grundigere afs{\o}gning af l{\ae}seoplevelsen som f{\ae}nomen.     Den teoretiske unders{\o}gelse af l{\ae}seoplevelsen tager afs{\ae}t i filosofisk {\ae}stetik og en afs{\o}gning af begrebet {\ae}stetisk oplevelse gennem teoretikere som Alexander Baumgarten, Hans-Georg Gadamer, John Dewey og Richard Shusterman. Begrebet {\ae}stetisk oplevelse udvides til at omfatte litteratur gennem inddragelse af Jan Muka{\v r}ovsk{\'y}s begrebsapparat, der kan placeres inden for {\ae}stetisk teori og receptionsteori, og defineres som en litter{\ae}r {\ae}stetisk oplevelse. Den litter{\ae}re {\ae}stetiske oplevelse er kendetegnet ved at udg{\o}re et komplekst og betydningsladet f{\ae}nomen, som b{\aa}de skaber nydelse og mishag, og oplevelse og erkendelse hos l{\ae}seren. Ligeledes er den kendetegnet ved at v{\ae}re b{\aa}de subjekt- og kontekstafh{\ae}ngig og foranderlig i forhold til form{\aa}l og funktion.Den empiriske unders{\o}gelse af l{\ae}seoplevelsen analyserer den italesatte l{\ae}seoplevelse med s{\ae}rligt henblik p{\aa} hvad l{\ae}sere fremh{\ae}ver som v{\ae}sentligt for l{\ae}seoplevelsen og hvordan den itales{\ae}ttes. Gennem analyse af de kvalitative interviews indkredses l{\ae}seoplevelsen som v{\ae}rende kendetegnet ved de f{\o}lelser og stemninger, der aktiveres i l{\ae}seren under l{\ae}sningen, og ved de spor fx i form af viden og erfaring, som l{\ae}sningen efterlader. L{\ae}seoplevelsen er imidlertid ikke at forst{\aa} som {\'e}n oplevelse, men forandres alt efter hvad der l{\ae}ses, hvorn{\aa}r der l{\ae}ses og med hvilket form{\aa}l der l{\ae}ses. Den italesatte l{\ae}seoplevelse er kendetegnet ved at rumme en tidslig og en rumlig dimension. I afhandlingen identificeres den tidslige dimension som l{\ae}seoplevelsens f{\o}r, nu og efter, mens den rumlige dimension peger p{\aa}, at l{\ae}sernes udsagn kan ordnes i forhold til, om de i v{\ae}sentlig grad har fokus p{\aa} l{\ae}seren, p{\aa} teksten eller p{\aa} konteksten.Den teoretiske og den empiriske tilgang til l{\ae}seoplevelsen etablererer samlet set en viden om l{\ae}seoplevelsens mange elementer og deres indbyrdes relationer, samt en indsigt i itales{\ae}ttelsen struktur. Denne viden tages afsluttende i anvendelse i formuleringen af en analysestrategi til unders{\o}gelse af l{\ae}seoplevelser. Afhandlingen bidrager til l{\ae}seforskningen gennem en st{\o}rre forst{\aa}else af l{\ae}seoplevelsen og dens v{\ae}sen. Afhandlingen etablerer et samlet billede af l{\ae}seoplevelsen som et kompleks f{\ae}nomen, der potentielt udg{\o}r et rum til selverkendelse og udvidelse for l{\ae}seren. Afhandlingen sammenfatter den eksisterende viden om l{\ae}seoplevelser og supplerer med yderligere elementer og niveauer. Endelig bidrager afhandlingen med en teoretisk og empirisk funderet strategi for fremtidige l{\ae}seunders{\o}gelser.   ",
keywords = "l{\ae}seoplevelser, reading experiences",
author = "Gitte Balling",
year = "2009",
language = "Dansk",
publisher = "[Danmarks Biblioteksskole]",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - Litterær æstetisk oplevelse

T2 - Læsning, læseoplevelser og læseundersøgelser: en diskussion af teoretiske og metodiske tilgange

AU - Balling, Gitte

PY - 2009

Y1 - 2009

N2 - I denne afhandling undersøges læseoplevelser og deres kendetegn med henblik på at kunne foretage empiriske undersøgelser af fænomenet. Læseoplevelsen indkredses dels teoretisk med afsæt i æstetisk teori, dels empirisk med afsæt i kvalitative interviews med voksne læsere. Læseoplevelsen defineres teoretiske som en litterær æstetisk oplevelse og empirisk som den italesatte læseoplevelse.   Afhandlingen besvarer følgende spørgsmål: Hvilken viden foreligger der om læsning og læseoplevelser på grundlag af eksisterende læseundersøgelser?  Hvad er en læseoplevelse og hvordan italesættes den?Hvordan kan man udvikle en undersøgelsesstrategi, der i større grad end hidtil indkredser læsningens kompleksitet, og som tager hensyn til læsernes egne italesættelser af deres læseoplevelse?  Indledningsvist indkredses viden om læseoplevelser gennem en undersøgelse af eksisterende læseundersøgelser og den udvikling, der er pågået inden for den litteratursociologiske læseforskning i årene fra 1945 til 2009. Læsning og læsningens mange elementer er belyst på forskellige måder, alt efter hvilket formål der har været styrende for de enkelte undersøgelser. Den viden, som fremkommer i en gennemgang af eksisterende undersøgelser fremtræder både fragmentarisk og mangelfuld, og kalder på en grundigere afsøgning af læseoplevelsen som fænomen.     Den teoretiske undersøgelse af læseoplevelsen tager afsæt i filosofisk æstetik og en afsøgning af begrebet æstetisk oplevelse gennem teoretikere som Alexander Baumgarten, Hans-Georg Gadamer, John Dewey og Richard Shusterman. Begrebet æstetisk oplevelse udvides til at omfatte litteratur gennem inddragelse af Jan Mukařovskýs begrebsapparat, der kan placeres inden for æstetisk teori og receptionsteori, og defineres som en litterær æstetisk oplevelse. Den litterære æstetiske oplevelse er kendetegnet ved at udgøre et komplekst og betydningsladet fænomen, som både skaber nydelse og mishag, og oplevelse og erkendelse hos læseren. Ligeledes er den kendetegnet ved at være både subjekt- og kontekstafhængig og foranderlig i forhold til formål og funktion.Den empiriske undersøgelse af læseoplevelsen analyserer den italesatte læseoplevelse med særligt henblik på hvad læsere fremhæver som væsentligt for læseoplevelsen og hvordan den italesættes. Gennem analyse af de kvalitative interviews indkredses læseoplevelsen som værende kendetegnet ved de følelser og stemninger, der aktiveres i læseren under læsningen, og ved de spor fx i form af viden og erfaring, som læsningen efterlader. Læseoplevelsen er imidlertid ikke at forstå som én oplevelse, men forandres alt efter hvad der læses, hvornår der læses og med hvilket formål der læses. Den italesatte læseoplevelse er kendetegnet ved at rumme en tidslig og en rumlig dimension. I afhandlingen identificeres den tidslige dimension som læseoplevelsens før, nu og efter, mens den rumlige dimension peger på, at læsernes udsagn kan ordnes i forhold til, om de i væsentlig grad har fokus på læseren, på teksten eller på konteksten.Den teoretiske og den empiriske tilgang til læseoplevelsen etablererer samlet set en viden om læseoplevelsens mange elementer og deres indbyrdes relationer, samt en indsigt i italesættelsen struktur. Denne viden tages afsluttende i anvendelse i formuleringen af en analysestrategi til undersøgelse af læseoplevelser. Afhandlingen bidrager til læseforskningen gennem en større forståelse af læseoplevelsen og dens væsen. Afhandlingen etablerer et samlet billede af læseoplevelsen som et kompleks fænomen, der potentielt udgør et rum til selverkendelse og udvidelse for læseren. Afhandlingen sammenfatter den eksisterende viden om læseoplevelser og supplerer med yderligere elementer og niveauer. Endelig bidrager afhandlingen med en teoretisk og empirisk funderet strategi for fremtidige læseundersøgelser.   

AB - I denne afhandling undersøges læseoplevelser og deres kendetegn med henblik på at kunne foretage empiriske undersøgelser af fænomenet. Læseoplevelsen indkredses dels teoretisk med afsæt i æstetisk teori, dels empirisk med afsæt i kvalitative interviews med voksne læsere. Læseoplevelsen defineres teoretiske som en litterær æstetisk oplevelse og empirisk som den italesatte læseoplevelse.   Afhandlingen besvarer følgende spørgsmål: Hvilken viden foreligger der om læsning og læseoplevelser på grundlag af eksisterende læseundersøgelser?  Hvad er en læseoplevelse og hvordan italesættes den?Hvordan kan man udvikle en undersøgelsesstrategi, der i større grad end hidtil indkredser læsningens kompleksitet, og som tager hensyn til læsernes egne italesættelser af deres læseoplevelse?  Indledningsvist indkredses viden om læseoplevelser gennem en undersøgelse af eksisterende læseundersøgelser og den udvikling, der er pågået inden for den litteratursociologiske læseforskning i årene fra 1945 til 2009. Læsning og læsningens mange elementer er belyst på forskellige måder, alt efter hvilket formål der har været styrende for de enkelte undersøgelser. Den viden, som fremkommer i en gennemgang af eksisterende undersøgelser fremtræder både fragmentarisk og mangelfuld, og kalder på en grundigere afsøgning af læseoplevelsen som fænomen.     Den teoretiske undersøgelse af læseoplevelsen tager afsæt i filosofisk æstetik og en afsøgning af begrebet æstetisk oplevelse gennem teoretikere som Alexander Baumgarten, Hans-Georg Gadamer, John Dewey og Richard Shusterman. Begrebet æstetisk oplevelse udvides til at omfatte litteratur gennem inddragelse af Jan Mukařovskýs begrebsapparat, der kan placeres inden for æstetisk teori og receptionsteori, og defineres som en litterær æstetisk oplevelse. Den litterære æstetiske oplevelse er kendetegnet ved at udgøre et komplekst og betydningsladet fænomen, som både skaber nydelse og mishag, og oplevelse og erkendelse hos læseren. Ligeledes er den kendetegnet ved at være både subjekt- og kontekstafhængig og foranderlig i forhold til formål og funktion.Den empiriske undersøgelse af læseoplevelsen analyserer den italesatte læseoplevelse med særligt henblik på hvad læsere fremhæver som væsentligt for læseoplevelsen og hvordan den italesættes. Gennem analyse af de kvalitative interviews indkredses læseoplevelsen som værende kendetegnet ved de følelser og stemninger, der aktiveres i læseren under læsningen, og ved de spor fx i form af viden og erfaring, som læsningen efterlader. Læseoplevelsen er imidlertid ikke at forstå som én oplevelse, men forandres alt efter hvad der læses, hvornår der læses og med hvilket formål der læses. Den italesatte læseoplevelse er kendetegnet ved at rumme en tidslig og en rumlig dimension. I afhandlingen identificeres den tidslige dimension som læseoplevelsens før, nu og efter, mens den rumlige dimension peger på, at læsernes udsagn kan ordnes i forhold til, om de i væsentlig grad har fokus på læseren, på teksten eller på konteksten.Den teoretiske og den empiriske tilgang til læseoplevelsen etablererer samlet set en viden om læseoplevelsens mange elementer og deres indbyrdes relationer, samt en indsigt i italesættelsen struktur. Denne viden tages afsluttende i anvendelse i formuleringen af en analysestrategi til undersøgelse af læseoplevelser. Afhandlingen bidrager til læseforskningen gennem en større forståelse af læseoplevelsen og dens væsen. Afhandlingen etablerer et samlet billede af læseoplevelsen som et kompleks fænomen, der potentielt udgør et rum til selverkendelse og udvidelse for læseren. Afhandlingen sammenfatter den eksisterende viden om læseoplevelser og supplerer med yderligere elementer og niveauer. Endelig bidrager afhandlingen med en teoretisk og empirisk funderet strategi for fremtidige læseundersøgelser.   

KW - læseoplevelser

KW - reading experiences

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Litterær æstetisk oplevelse

PB - [Danmarks Biblioteksskole]

CY - Danmarks Biblioteksskole

ER -

ID: 47064843