Dokumentarismens teoretiske landskab

Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceeding › Book chapter › Research › peer-review

Standard

Dokumentarismens teoretiske landskab. / Bondebjerg, Ib.

Klassisk og moderne medieteori. ed. / Mikkel Fugl Eskjær; Mette Mortensen; Henning Persson. Hans Reitzels Forlag, 2021. p. 115-134.

Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceeding › Book chapter › Research › peer-review

Harvard

Bondebjerg, I 2021, Dokumentarismens teoretiske landskab. in MF Eskjær, M Mortensen & H Persson (eds), Klassisk og moderne medieteori. Hans Reitzels Forlag, pp. 115-134.

APA

Bondebjerg, I. (2021). Dokumentarismens teoretiske landskab. In M. F. Eskjær, M. Mortensen, & H. Persson (Eds.), Klassisk og moderne medieteori (pp. 115-134). Hans Reitzels Forlag.

Vancouver

Bondebjerg I. Dokumentarismens teoretiske landskab. In Eskjær MF, Mortensen M, Persson H, editors, Klassisk og moderne medieteori. Hans Reitzels Forlag. 2021. p. 115-134

Author

Bondebjerg, Ib. / Dokumentarismens teoretiske landskab. Klassisk og moderne medieteori. editor / Mikkel Fugl Eskjær ; Mette Mortensen ; Henning Persson. Hans Reitzels Forlag, 2021. pp. 115-134

Bibtex

@inbook{79c177b1e7c84e6c990d2365592498c3,
title = "Dokumentarismens teoretiske landskab",
abstract = "Denne artikel analyserer den audiovisuelle dokumentarismes teoretiske landskab i et historisk perspektiv. Teoretiske diskussioner omkring dokumentarismen har siden filmens begyndelse ofte handler om forholdet mellem fiktion, fakta og journalistik. I kraft af dokumentarismens st{\ae}rkere insisteren p{\aa} at v{\ae}re formidling af forhold i den faktiske virkelighed har den sociologiske og institutionelle dimension ved dokumentarismen spillet en endnu st{\o}rre rolle end for fiktion. I store dele af sin historie har dokumentarismen haft mere bundne opgaver end fiktionen og kampen for friere rammer er en del af b{\aa}de dokumentarismens historie og teori. Dokumentarismens teoretiske udvikling har to hovedspor: p{\aa} den ene side har vi et mere kreativt orienteret teoretisk spor, som knytter sig til historiske bev{\ae}gelser indenfor dokumentarismens kreative-{\ae}stetiske projekt; p{\aa} den anden side har vi den mere videnskabelige teoretiske og historiske diskussion af dokumentarismens grundlag og dens genrer. Artiklen f{\o}lger sporene fra de f{\o}rste dokumentariske manifester i 1920'erne og frem til 1960'erne, og de videnskabelige teorier omkring dokumentarismen fra 1970'erne kritiske teori og frem til den kognitive tradition.",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, Medieteori, dokumentarisme",
author = "Ib Bondebjerg",
year = "2021",
month = jan,
day = "15",
language = "Dansk",
isbn = "9788741272610",
pages = "115--134",
editor = "Eskj{\ae}r, {Mikkel Fugl} and Mette Mortensen and Henning Persson",
booktitle = "Klassisk og moderne medieteori",
publisher = "Hans Reitzels Forlag",

}

RIS

TY - CHAP

T1 - Dokumentarismens teoretiske landskab

AU - Bondebjerg, Ib

PY - 2021/1/15

Y1 - 2021/1/15

N2 - Denne artikel analyserer den audiovisuelle dokumentarismes teoretiske landskab i et historisk perspektiv. Teoretiske diskussioner omkring dokumentarismen har siden filmens begyndelse ofte handler om forholdet mellem fiktion, fakta og journalistik. I kraft af dokumentarismens stærkere insisteren på at være formidling af forhold i den faktiske virkelighed har den sociologiske og institutionelle dimension ved dokumentarismen spillet en endnu større rolle end for fiktion. I store dele af sin historie har dokumentarismen haft mere bundne opgaver end fiktionen og kampen for friere rammer er en del af både dokumentarismens historie og teori. Dokumentarismens teoretiske udvikling har to hovedspor: på den ene side har vi et mere kreativt orienteret teoretisk spor, som knytter sig til historiske bevægelser indenfor dokumentarismens kreative-æstetiske projekt; på den anden side har vi den mere videnskabelige teoretiske og historiske diskussion af dokumentarismens grundlag og dens genrer. Artiklen følger sporene fra de første dokumentariske manifester i 1920'erne og frem til 1960'erne, og de videnskabelige teorier omkring dokumentarismen fra 1970'erne kritiske teori og frem til den kognitive tradition.

AB - Denne artikel analyserer den audiovisuelle dokumentarismes teoretiske landskab i et historisk perspektiv. Teoretiske diskussioner omkring dokumentarismen har siden filmens begyndelse ofte handler om forholdet mellem fiktion, fakta og journalistik. I kraft af dokumentarismens stærkere insisteren på at være formidling af forhold i den faktiske virkelighed har den sociologiske og institutionelle dimension ved dokumentarismen spillet en endnu større rolle end for fiktion. I store dele af sin historie har dokumentarismen haft mere bundne opgaver end fiktionen og kampen for friere rammer er en del af både dokumentarismens historie og teori. Dokumentarismens teoretiske udvikling har to hovedspor: på den ene side har vi et mere kreativt orienteret teoretisk spor, som knytter sig til historiske bevægelser indenfor dokumentarismens kreative-æstetiske projekt; på den anden side har vi den mere videnskabelige teoretiske og historiske diskussion af dokumentarismens grundlag og dens genrer. Artiklen følger sporene fra de første dokumentariske manifester i 1920'erne og frem til 1960'erne, og de videnskabelige teorier omkring dokumentarismen fra 1970'erne kritiske teori og frem til den kognitive tradition.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - Medieteori

KW - dokumentarisme

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 9788741272610

SP - 115

EP - 134

BT - Klassisk og moderne medieteori

A2 - Eskjær, Mikkel Fugl

A2 - Mortensen, Mette

A2 - Persson, Henning

PB - Hans Reitzels Forlag

ER -

ID: 211947703