Der er ingen stemmer i kulturpolitik: En Bourdieuinspireret analyse af det offentligt støttede kulturlivs status i Danmark

Research output: Contribution to conferencePaperResearchpeer-review

Standard

Der er ingen stemmer i kulturpolitik : En Bourdieuinspireret analyse af det offentligt støttede kulturlivs status i Danmark. / Rasmussen, Casper Hvenegaard.

2017. Paper presented at nccpr 2017, Helsinki, Finland.

Research output: Contribution to conferencePaperResearchpeer-review

Harvard

Rasmussen, CH 2017, 'Der er ingen stemmer i kulturpolitik: En Bourdieuinspireret analyse af det offentligt støttede kulturlivs status i Danmark', Paper presented at nccpr 2017, Helsinki, Finland, 23/08/2017 - 25/08/2017.

APA

Rasmussen, C. H. (2017). Der er ingen stemmer i kulturpolitik: En Bourdieuinspireret analyse af det offentligt støttede kulturlivs status i Danmark. Paper presented at nccpr 2017, Helsinki, Finland.

Vancouver

Rasmussen CH. Der er ingen stemmer i kulturpolitik: En Bourdieuinspireret analyse af det offentligt støttede kulturlivs status i Danmark. 2017. Paper presented at nccpr 2017, Helsinki, Finland.

Author

Rasmussen, Casper Hvenegaard. / Der er ingen stemmer i kulturpolitik : En Bourdieuinspireret analyse af det offentligt støttede kulturlivs status i Danmark. Paper presented at nccpr 2017, Helsinki, Finland.15 p.

Bibtex

@conference{8ad037686c52431d8f09d1576481b438,
title = "Der er ingen stemmer i kulturpolitik: En Bourdieuinspireret analyse af det offentligt st{\o}ttede kulturlivs status i Danmark",
abstract = "Der er flere grunde til at Pierre Bourdieu er bruges flittigt i den kulturpolitiske forskning. For det f{\o}rste er Bourdieus studier af feltbegrebet, og s{\ae}rligt udviklingen af den kunstneriske felt, en hj{\o}rnesten i forst{\aa}elsen af en moderne vestlig kulturpolitik, der bygger p{\aa} offentlig kunstst{\o}tte og forbedret adgang til dannelseskulturen. For det andet har begreber som habitus, kulturel kapital og distinktion v{\ae}ret kvalitative forklaringer p{\aa} de problemer, som demokratiseringen af dannelseskulturen er st{\o}dt p{\aa}. For det tredje s{\ae}tter Bourdieus sene og mere normative forfatterskab fokus p{\aa}, hvordan markedstanken udfordrer kulturfeltets autonomi. Det er s{\ae}rligt kulturfeltets vigende autonomi i en dansk kulturpolitisk kontekst og forandringer i den kulturelle kapital, der er omdrejningspunktet for dette paper. Det er en Bourdieu-inspireret analyse af det offentligt st{\o}ttede dansk kulturliv, som er kendetegnet af stigende bes{\o}gstal og tiltagende ligegyldighed fra b{\aa}de politikkere og befolkningen. Hvordan kan dette forklares ud fra Bourdieu?",
author = "Rasmussen, {Casper Hvenegaard}",
year = "2017",
month = "8",
day = "23",
language = "Dansk",
note = "nccpr 2017 : 8th Nordic Conference on Cultural Policy Research ; Conference date: 23-08-2017 Through 25-08-2017",
url = "http://www.cupore.fi/en/information/nccpr-2017",

}

RIS

TY - CONF

T1 - Der er ingen stemmer i kulturpolitik

T2 - nccpr 2017

AU - Rasmussen, Casper Hvenegaard

N1 - Conference code: 8

PY - 2017/8/23

Y1 - 2017/8/23

N2 - Der er flere grunde til at Pierre Bourdieu er bruges flittigt i den kulturpolitiske forskning. For det første er Bourdieus studier af feltbegrebet, og særligt udviklingen af den kunstneriske felt, en hjørnesten i forståelsen af en moderne vestlig kulturpolitik, der bygger på offentlig kunststøtte og forbedret adgang til dannelseskulturen. For det andet har begreber som habitus, kulturel kapital og distinktion været kvalitative forklaringer på de problemer, som demokratiseringen af dannelseskulturen er stødt på. For det tredje sætter Bourdieus sene og mere normative forfatterskab fokus på, hvordan markedstanken udfordrer kulturfeltets autonomi. Det er særligt kulturfeltets vigende autonomi i en dansk kulturpolitisk kontekst og forandringer i den kulturelle kapital, der er omdrejningspunktet for dette paper. Det er en Bourdieu-inspireret analyse af det offentligt støttede dansk kulturliv, som er kendetegnet af stigende besøgstal og tiltagende ligegyldighed fra både politikkere og befolkningen. Hvordan kan dette forklares ud fra Bourdieu?

AB - Der er flere grunde til at Pierre Bourdieu er bruges flittigt i den kulturpolitiske forskning. For det første er Bourdieus studier af feltbegrebet, og særligt udviklingen af den kunstneriske felt, en hjørnesten i forståelsen af en moderne vestlig kulturpolitik, der bygger på offentlig kunststøtte og forbedret adgang til dannelseskulturen. For det andet har begreber som habitus, kulturel kapital og distinktion været kvalitative forklaringer på de problemer, som demokratiseringen af dannelseskulturen er stødt på. For det tredje sætter Bourdieus sene og mere normative forfatterskab fokus på, hvordan markedstanken udfordrer kulturfeltets autonomi. Det er særligt kulturfeltets vigende autonomi i en dansk kulturpolitisk kontekst og forandringer i den kulturelle kapital, der er omdrejningspunktet for dette paper. Det er en Bourdieu-inspireret analyse af det offentligt støttede dansk kulturliv, som er kendetegnet af stigende besøgstal og tiltagende ligegyldighed fra både politikkere og befolkningen. Hvordan kan dette forklares ud fra Bourdieu?

M3 - Paper

Y2 - 23 August 2017 through 25 August 2017

ER -

ID: 182508338