Netværkets overordnede formål er at udforske medborgerskab som et retorisk-kommunikativt fænomen – især med henblik på de spørgsmål som idealet om demokratisk debat og dennes mangeartede manifestationer rejser. Projektet fokuserer på praktiske, ideologiske og etiske perspektiver i den offentlige diskurs i en tid præget af eksplosiv udvikling i informationsstrømmen og kommunikationsmedier – alt imens samfundet segmenteres stadig mere på baggrund af bl.a. uddannelse, etnicitet, geografi, køn, kultur og alder. Vi stiller grundlagsspørgsmål som: Hvordan opnår man en talerposition? Hvad kendetegner en konstruktiv talerposition? Hvilke forventninger er der til den offentlige debats funktion? Hvordan håndterer man uenighed konstruktivt? Hvilke barrierer er der for at komme til orde i den offentlige debat? Vi spørger til hvordan retorisk medborgerskab kan manifestere sig, hvilke samlende kendetegn og hvilke lokale variationer det kunne have, og hvilke samfundsmæssige interesser der ligger i at interessere sig for medborgerskab som et retorisk fænomen.

Projektets delformål:
* Projektet skal samle og styrke et fagligt netværk af retorik-interesserede i Danmark, på tværs af faglige, institutionelle og geografiske skel. Netværket omfatter forskere fra hele landet, samt en faglig spredning i form af retorikere, journalister, samfunds-, marketingsforskere.

* Netværket har som et vigtigt delformål at opdyrke interessefællesskaber mellem retorik og andre fagdiscipliner med fokus på teoretisk og normativ refleksion over den offentlige diskurs. Netværket vil derfor arbejde på at forbinde forskning i fag som retorik og argumentationsteori med beslægtet tænkning og forskning især i politisk videnskab, politisk filosofi og moralfilosofi, og det sigter således på at belyse forudsætninger for - og implikationer af - en retorisk forståelse af debat inden for en række discipliner der også omfatter journalistik, jura, samfundsvidenskab, medievidenskab og marketing. Til at varetage disse opgaver omfatter netværket fremtrædende danske og skandinaviske forskere der arbejder med kommunikation og offentlighed og generelt har stærke forskningsprofiler. Et væsentligt formål med netværket er at styrke kontakten til de internationalt mest anerkendte udenlandske forskere der beskæftiger sig med netværkets tema om retorisk medborgerskab. Hermed forventer vi at bidrage til et nationalt forskningsmæssigt løft med henblik på at sætte et markant præg på den internationale forskning i retorik og offentlighed.

* Projektet vil søge at rekruttere disse forskere til netværkets aktiviteter, herunder bl.a. etablere ph.d.-kurser, samt generelt øge interessen for retorisk medborgerskab hos studerende. På længere sigt skal samarbejdet i forskernetværket danne grundlag for etableringen af en forskerskole for retorik og kommunikation.

Projektets teoretiske udgangspunkt er retorisk. Det undersøger konkret kommunikation i det offentlige liv med henblik på specifikke træk som emnevalg og –vægtning, argumentationsstrategier og sprogbrug samt mere generelle træk så som genrevalg og appeller til værdier. Desuden betyder det retoriske udgangspunkt at kommunikationen vurderes normativt under hensyn til dens konkrete situation med henblik på mulighederne for at lære af analysen i fremtidig kommunikation.

Mere specifikt bygger projektet på de senere års retoriske forskning i vilkårene for konstruktiv og nuanceret offentlig diskurs, bl.a. som denne har giver sig udtryk i begrebet ”rhetorical agency” der på dansk kan oversættes med retorisk handlekraft eller retorisk handlemulighed. Begrebet kan oversættes med retors ”talerposition” og ”handlemulighed” og refererer dels til de instrumentelle aspekter af retorikken, så som retorens brug af midler til at nå et mål, og de omstændigheder som retoren både konstituerer og konstitueres af som taler – og dels til spørgsmål om bredere sociale, institutionelle, politiske, kulturelle og andre forhold der påvirker en persons adgang til at ytre sig og mulighed for at blive hørt. Med dette begreb ønsker vi at sætte fokus på konstellationen af individuelle og strukturelle faktorer der i vekselvirkningen mellem den agerende taler og de situationelle forhold har relevans for retorisk betydningsdannelse og påvirkning.  Det indebærer at retorikkens interesse udvides fra den traditionelle politiske retoriks område til andre sfærer i det offentlige rum (fx græsrodsbevægelser og andre sociale og politiske kollektiver), andre typer retorer og talerpositioner (fx minoriteter eller socialt oversete grupper) samt andre former for retorisk virksomhed end traditionelle tekster (fx kommunikation i diverse nye elektroniske medier, retorisk brug af kroppen eller andre alternative udtryksformer til den lineære, logocentriske argumentationsform der tidligere ansås som et ideal).